23948sdkhjf

Luksus-iværksætter fanget i salg af falske Lego-figurer

Søren Bælum sælger kinesiske kopier af Legos ‘Star Wars’-figurer på sin webshop Digo.dk
Den unge luksus-iværksætter Søren Bælum har ikke blot store problemer med at overholde markedsføringsloven på sin webshop Deluxlife.dk, hvor han – indtil metroxpress i tirsdags afslørede det – solgte luksusspiritus med stærkt vildledende førpriser.

Han sælger også kinesiske kopier af Legos ‘Star Wars’-figurer på sin webshop Digo.dk / Digo ApS, som han stiftede i juni sidste år, afslører metroxpress fredag.

Lego fører løbende sager verden over for at beskytte sine patenter og sit varemærke, og sagen kan være ganske alvorlig for den unge iværksætter, påpeger professor i ophavsret Morten Rosenmeier, Københavns Universitet.

- Der kan både være tale om varemærkekrænkelse og brud på opretshavs- og markedsføringsloven. Det er noget, man skal passe på med. Man får ørerne i maskinen, også selv om man er ung, siger han til avisen.

Lego oplyser, at man er opmærksom på den kinesiske kopist og altid ‘reagerer’ over for sælgere af kopi-produkter for at beskytte Legos varemærke og forbrugerne mod kopier.

- Det gør vi på alle niveauer. Det kan være ved at gå rettens vej eller ved at rette henvendelse til en sælger med henblik på at få denne til at indstille salget, siger kommunikationschef i Lego Charlotte Simonsen.

Søren Bælum skriver i en e-mail til metroxpress, at Lego-kopierne bliver taget af Digo.dk øjeblikkeligt:

"Jeg sidder personligt ikke med Digo.dk til daglig, men fungerer som en slags investorer og har ikke været nok opmærksom."
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062